Usædvanlig pige

Jeg er nok en lidt usædvanlig pige. Jeg er nemlig vokset op med min far og mine to storebrødre, og er derfor højst sandsynligt blevet påvirket en del af dem. Det er ikke fordi jeg er en decideret ”drengepige”, men jeg er nok ikke så ”tøset”, som så mange andre piger er det. Jeg går da både med kjoler og makeup, men min personlighed og mine interesser afspejler nok min mere ”drengede side”. Jeg er ikke særlig vild med at lave mange af de ting, som piger ellers elsker. Jeg er for eksempel hverken særligt vild med at shoppe eller bage eller bruge timevis på at gøre mig klar med veninderne inden en tur i byen. Nej tøjkøb er for mig bare noget, der skal overstås. Jeg vil da gerne se godt ud, men jeg bruger vitterligt minimal tid på at gå i butikker. Normalt har jeg en idé om hvad jeg vil have eller har brug for, inden jeg går ind i en butik. Og når jeg så først er i butikken er det med nærmest militant præcision, at jeg får indkøbene overstået. Og skal jeg i byen med mine veninder, er jeg som regel klar når de kommer eller inden vi mødes hos dem. Jeg vil hellere bruge tiden på at drikke og snakke, end jeg gider stå foran et spejl og ordne hår og makeup sammen. Og så er der det med bagningen. Jeg elsker at spise kage, men jeg orker virkelig ikke bage selv, og så synes jeg desuden heller aldrig, at det bliver særligt godt, når jeg endelig forsøger mig med at kreere et eller andet i dessertgenren.
Jeg har også en masse veninder, der godt både kan lide at træne og løbe sammen. Men hvis jeg skal være helt ærlig så kan jeg lang bedre at være så effektiv som muligt når jeg skal dyrke motion. Det betyder også at jeg for det meste gerne bare vil have det overstået, og at jeg ikke orker hverken at skulle hyggesnakke før, under eller efter træning. Træning er for mig nemlig også et tidspunkt, hvor jeg kan få lov til at koble lidt af og bare få lov til at være mig selv uden at skulle forholde mig til alt muligt andet end netop motionen.
Nu har jeg nok tegnet et billede af, at jeg på en række punkter nok adskiller mig lidt fra mange piger. Og dertil skal det så også tilføjes, at jeg er helt vild med at se sport i tv’et. Det er nok også en konsekvens af at være vokset op med mænd. For så langt tilbage jeg kan huske, har min far og mine brødre set sport i tv. Og jeg er faktisk vild med alt fra håndbold, fodbold og tennis til formel 1 live. Især Formel 1 live elsker jeg. Så mødes jeg med minde brødre og min far, og så sidder vi ellers bare og hygger os og følger med i løbet. Jeg er rigtig glad for at jeg kan se sport med dem, for der er ikke en eneste af mine veninder, der gider se det med mig. Der er lige et par stykker, der kan overtales til en landskamp i ny og næ, men der er altså ikke en eneste, der kan overtales til for eksempel at se Formel 1 live med mig.