Madsnob

Jeg er lidt af et madøre. Det kan jeg ligeså godt indrømme. Og når jeg skriver madøre, så mener jeg virkelig madøre. Jeg ved der er rigtig mange mennesker, som ville beskrive dem selv som madører, men jeg må altså sige, at mange af disse mennesker bare godt kan lide at spise, og det er her de adskiller sig fra madørerne. Ser du, madører elsker ikke bare at spise, madører tænker på mad det meste af dagen. Og ikke bare som i at man er sulten og derfor tænker på mad, men som i konstant at overveje hvad man skal indtage til sit næste måltid, hvilke råvarer det skal indeholde, hvilke smagskombinationer der er de mest optimale, som dyrker råvarer, altid prøver smage af og som har en bred viden om hvad der er ”det bedste”. Smag er selvfølgelig individuelt, men som eksempel kan jeg fremhæve parmesanost. Der er mange selvudnævnte madører, som ville mene at Grana Padano er en lækker parmesan ost. Se allerede dér går det galt. For det først er en Grana slet ikke en parmesanost. Det er en efterligning, og forskellen på de ægte parmesanoste varierer også helt vildt afhængigt af modning og producent.

Nogle gange er min madbesættelse nærmest lidt pinlig. F.eks. når vi sidder og diskuterer vores frokostordning på kontoret, så har jeg nogle ret kraftige holdninger til hvad der kan kategoriseres som ”lækker og god mad. Mange af mine kollegaer synes f.eks. at en ganske almindelig gummiagtig brie er dødlækker. Her har jeg en holdning til, at brie også kan være varierer helt vildt i kvalitet, og at en ganske almindelig brie er spild af kalorier og af tid, når man nu for nærmest de samme penge kan få en meget, meget bedre brie med den ”rigtige smag” af brie. Nogle gange skal jeg nok lære at holde min mund, når vi sidder og diskuterer over vores frokostordning, for jeg risikerer at fremstå som lidt af en snob 😉