Er en bil nødvendig?

Min kæreste og jeg har ret forskellige meninger om hvorvidt vi har brug for en bil eller ej. Vi bor inde i byen, på Frederiksberg, nærmere betegnet og har en datter på nogle måneder. Min kæreste mener, at vi skal have en bil, men det synes jeg virkelig ikke er nødvendigt. Er jeg skør? Da vi ikke havde et barn mente han også at vi skulle have en bil, og der synes jeg at han var helt skør. Hvorfor havde vi dog brug for en bil når vi boede i byen? Det kan jeg virkelig ikke se. Det er dyrt, besværligt med parkering og dårligt for miljøet. Hvorfor ikke bare hoppe på cyklen eller tage offentlig transport, det er da langt nemmere efter min mening. Min kæreste er nu gået all in og kigget bilsalg hjemmesider. Jeg kan da godt se, at det er langt mere belejligt at have en bil, når man har en baby, men igen, hvorfor i bare tage det offentlige? Mine forældre, som har en bil, bor også ret tæt på os, så vi kan jo altid låne deres bil, hvis vi får brug for det. Nu må vi se, min kæreste slår nok til på et bilsalg uden at jeg kan nå at sige noget til det, og så bliver jeg sikkert glad for den bil alligevel.