Madsnob

Jeg er lidt af et madøre. Det kan jeg ligeså godt indrømme. Og når jeg skriver madøre, så mener jeg virkelig madøre. Jeg ved der er rigtig mange mennesker, som ville beskrive dem selv som madører, men jeg må altså sige, at mange af disse mennesker bare godt kan lide at spise, og det er her de adskiller sig fra madørerne. Ser du, madører elsker ikke bare at spise, madører tænker på mad det meste af dagen. Og ikke bare som i at man er sulten og derfor tænker på mad, men som i konstant at overveje hvad man skal indtage til sit næste måltid, hvilke råvarer det skal indeholde, hvilke smagskombinationer der er de mest optimale, som dyrker råvarer, altid prøver smage af og som har en bred viden om hvad der er ”det bedste”. Smag er selvfølgelig individuelt, men som eksempel kan jeg fremhæve parmesanost. Der er mange selvudnævnte madører, som ville mene at Grana Padano er en lækker parmesan ost. Se allerede dér går det galt. For det først er en Grana slet ikke en parmesanost. Det er en efterligning, og forskellen på de ægte parmesanoste varierer også helt vildt afhængigt af modning og producent.

Nogle gange er min madbesættelse nærmest lidt pinlig. F.eks. når vi sidder og diskuterer vores frokostordning på kontoret, så har jeg nogle ret kraftige holdninger til hvad der kan kategoriseres som ”lækker og god mad. Mange af mine kollegaer synes f.eks. at en ganske almindelig gummiagtig brie er dødlækker. Her har jeg en holdning til, at brie også kan være varierer helt vildt i kvalitet, og at en ganske almindelig brie er spild af kalorier og af tid, når man nu for nærmest de samme penge kan få en meget, meget bedre brie med den ”rigtige smag” af brie. Nogle gange skal jeg nok lære at holde min mund, når vi sidder og diskuterer over vores frokostordning, for jeg risikerer at fremstå som lidt af en snob 😉

 

Ikke travlt

Jeg er så småt begyndt at kunne mærke, at jeg er ved at blive voksen. Det er sådan set ikke fordi, jeg selv føler mig særligt meget ældre, men det er især når jeg ser på mine venner, at jeg virkelig kan mærke og se, at der virkelig ”sker noget” i de her år. Mine venner og bekendte begynder at få børn, tage store lån, købe lejligheder, få seriøse jobs og så videre. Jeg synes ikke selv at jeg er ved at blive voksen. Helt ærligt, så føler jeg mig nærmest stadig som en stor teenager. Jeg er først lige blevet færdig med min uddannelse her i mine slut tyvere, jeg bor i en lejelejlighed København, jeg har ikke noget job, jeg har ingen kæreste og går egentlig stadig mest bare op i at more mig, med dem af mine venner, der er tilbage, som hverken har fået børn eller andres seriøse forpligtelser. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg vitterligt resten af livet til at blive voksen i, og jeg føler ikke, at der er nogen som helst grund til at forcere det. Hvorfor ikke bare nyde sin ungdom så længe, som man overhovedet kan? Udleve sine drømme, danse, grine og sove længe? Er det så forkert, eller lever vi i et præstationssamfund, hor folk har travlt med at leve op til normer og skabe begrænsninger for dem selv? Eller er jeg måske bare anderledes?

 

credit: http://www.freedigitalphotos.net/

Min tilståelse

Jeg har en tilståelse. Det er måske ikke en af de største eller mest skelsættende indrømmelser i verden, men alt andet lige er det en indrømmelse! Jeg har aldrig været i Legoland! Det lyder måske ligegyldigt for dig, men for mig er det faktisk lidt af det tabu. Og jeg tror faktisk aldrig rigtig, at jeg har fortalt det til nogen. Grundet til alt det her postyr om Legoland drejer sig om, at jeg altid kun rejste i udlandet med mine forældre som barn. På den måde var jeg jo meget privilegeret, og har været en masse smukke og spændende steder. Men da jeg var barn, var jeg jo ligeglad. Jeg drømte bare om at komme i Djurs sommerland, Bonbonland., Lalandia og Legoland, ligesom alle de andre børn. Så der skete det, at jeg begyndte at lyve om det, så jeg ikke skulle føle mig udenfor, når alle de andre børn talte om deres ture. Og det gjaldt især Legoland, for hver gang vi legede med Lego, talte de andre altid om, hvor sjovt de havde haft det i Legoland. Og jeg må indrømme, at jeg blev så vant til at lyve, at jeg egentlig bare altid har snakket med om Legoland, som om jeg har været der. Så her er min tilståelse: Jeg har aldrig været i Legoland!

 

Credit: http://www.freedigitalphotos.net/

 

Vi søger en tømrer

Min kæreste og jeg købte hus for et år tilbage. Et rigtig fint rækkehus, hvor vi havde plads til at stifte familie. Der var langt mere plads end vi før havde haft, og to børneværelser endda. Nu står vi så her, et år efter købet og har opdaget råd i trægulvet i stuen. Det er simpelthen så irriterende, og en tømrer søges nu omgående, så vi kan få udbedret skaderne, før der sker yderligere. Vi skal også have en sagkyndig ud, som kan vurdere hvorfor der er kommet råd i træet. Han skal også vurdere om det er noget de tidligere ejere står til ansvar for. Jeg ved ikke hvordan sådan noget fungerer, jeg skal bare have det råd fjernet fra mit hus, så hverken vi eller potentielle børn tager skade. En tømrer søges, som har masser af gode anbefalinger fra andre. Vi har før hørt dårlige historier om tømrere, der gjorde et virkelig dårligt stykke arbejde, og som så ikke var til at få fat på senere hen. Den situation skal vi bare ikke stå i. Vi skal have en der kan lave et ordentligt stykke arbejde til en god pris, og som heller ikke bruger al for lang tid på det.

Husk at bruge rygsæk

Kan man få en Fjällräven rygsæk, som er stærk nok til at have en computer, oplader, pung, nøgler, telefon og diverse i på samme tid? Jeg er ret vild med de klassiske rygsække, men kan ikke finde ud af om de er stærke nok til at holde på så mange tunge ting på én gang. Jeg har længe haft min pc i en skuldertaske, som ofte er endt rundt om armen når jeg tager den med rundt, og jeg får simpelthen så ondt i både ryg og arm. Så nu må det være tid til en ordentlig rygsæk, men jeg gider ikke ligne en idiot og gå rundt med en der er grimt og kikset. Jeg synes til gengæld at dem fra Fjällräven er rigtig cool, den ville jeg ikke føle mig kikset ved at gå rundt med. Jeg tror ikke at man tænker over, hvor dårligt det faktisk er for ryggen at gå rundt med en masse tunge ting i en taske på armen, men lige pludselig rammer det én, og så kan det gøre ondt i rigtig lang tid, uden at der er noget at gøre. Det er i hvert fald min oplevelse, og jeg vil meget gerne mindske varige mén.

Store forskelle på byggesagsgebyrer

Jeg må sige at jeg er ret skuffet over, hvor store forskelle der kan være på kommuner, når det kommer til byggesagsgebyrer. Både min kammerat og jeg er i gang med at lave store renoveringer på vores huse, som vi har skulle søge tilladelse til. Ikke nok med at min sagsbehandling har trukket enormt meget ud i forhold til min vens, så er er mine byggesagsgebyrer også markant større end hans. Vi har haft byggeprojekter inden for de samme beløb og samme type af ansøgning, så jeg forstår ikke at jeg både skal have en længere sagsbehandling og en langt større regning. Jeg ved ikke rigtig om det er noget jeg skal klage over eller om jeg bare skal bide den i mig. Det er ikke fordi det er et kæmpe beløb, men af princip synes jeg det er unfair at jeg skal betale markant mere. Hvis jeg klager vil sagsbehandlingen sikkert også tage virkelig lang tid, og det koster sikkert også penge at klage. Men af princip har jeg virkelig lyst til at klage over det. Jeg synes man skal kigge på sagsbehandlingstider og gebyrer i kommuner og forsøge at strømline dem noget mere, så alle får en fair behandling.

Er en bil nødvendig?

Min kæreste og jeg har ret forskellige meninger om hvorvidt vi har brug for en bil eller ej. Vi bor inde i byen, på Frederiksberg, nærmere betegnet og har en datter på nogle måneder. Min kæreste mener, at vi skal have en bil, men det synes jeg virkelig ikke er nødvendigt. Er jeg skør? Da vi ikke havde et barn mente han også at vi skulle have en bil, og der synes jeg at han var helt skør. Hvorfor havde vi dog brug for en bil når vi boede i byen? Det kan jeg virkelig ikke se. Det er dyrt, besværligt med parkering og dårligt for miljøet. Hvorfor ikke bare hoppe på cyklen eller tage offentlig transport, det er da langt nemmere efter min mening. Min kæreste er nu gået all in og kigget bilsalg hjemmesider. Jeg kan da godt se, at det er langt mere belejligt at have en bil, når man har en baby, men igen, hvorfor i bare tage det offentlige? Mine forældre, som har en bil, bor også ret tæt på os, så vi kan jo altid låne deres bil, hvis vi får brug for det. Nu må vi se, min kæreste slår nok til på et bilsalg uden at jeg kan nå at sige noget til det, og så bliver jeg sikkert glad for den bil alligevel.

Julestress

Nu er der efterhånden ikke længe til at det er juleaften, og jeg kan love dig, at en mor til tre, som jeg er, har travlt og er stresset i disse dage med at planlægge, købe gaver, lave huskelister, gøre rent, lave mad og jeg ved ikke hvad til juledagene. Der er jo allerede et hav af arrangementer, for ikke at nævne alle de arrangementer som børnene skal til, som juleafslutninger i skole, fritidshjem og børnehjem, og så også alle julearrangementerne i deres sportsklubber. Og så er der jo vores egne arrangementer med venner og arbejde, for ikke at tale om alle de ting vi er inviteret til med familien. Også den del af familien der bor i Jylland og på Fyn. Der ud over skal jeg jo købe gaver til alle ungerne, og det er noget så vigtigt, at de ikke bliver misundelige på hinandens gaver, så der er ret meget strategi i hvilke gaver der skal købes. For at undgå de helt store scener juleaften, er vi efterhånden så småt begyndt at give dem mere eller mindre de samme ting, og så bare i drenge og pigefarver eller versioner. Vi giver dem f.eks. alle en børnekuffert i år, og den har vi så købt i blå, grøn og pink. Og det er jo dejligt, at mange ting efterhånden kan købes på nettet, så man i det mindste ikke også skal stresse over at gå i butikker.

Brug for en ferie

Jeg har snart brug for at komme på ferie. Jeg kan mærke at jeg virkelig er ved at være tung og træt i hovedet, og har brug for fornyet energi. Det kan måske også have noget med mit nuværende arbejdsmiljø at gøre, og ikke bare at jeg har meget at se til. Det mener min familie i hvert fald når vi snakker om mine arbejdsforhold. Men jeg tror nu det er vigtigt ikke at være så sart og bare være arbejdsom. Men det kan måske godt være at jeg skal være lidt mere opmærksom på min mit arbejdsmiljø. Vi har aldrig udfyldt en arbejdspladsvurdering. Jeg ved ikke engang om det er et krav. Er det mon det? Det er små ting som de stole vi sidder på, vores bordplads og den daglige støj. Vi sidder i et stort åbent kontorlandskab, hvor folk til tider hører lidt for høj musik. Jeg synes dog det er svært at sige noget til, det bryder jeg mig ikke om. Især når det ikke virker til at andre har et problem med det. Men måske de går rundt med de samme problemer, uden at sige noget om det, ligesom mig. Det er ikke til at sige.

Skal jeg starte eget bureau?

Jeg overvejer lidt om jeg skal starte mit eget oversættelsesbureau. Eller rettere sagt, jeg overvejer det faktisk meget. Jeg har arbejdet freelance et stykke tid, hvor jeg har oversat par novellesamlinger og kortere tekster på f.eks. hjemmesider. Men jeg kunne godt tænke mig at oversætte nogle bøger, og samtidig kunne tilbyde at oversætte dem til flere sprog end spansk. Derfor tænker jeg at åbne et oversættelsesbureau, og finde de allerbedste oversættere på markedet. Og det er faktisk ikke nemt, skal jeg sige jer. Jeg har før arbejdet med folk, der ikke forstod det håndværk, hvis man kan tillade sig at kalde det for et håndværk, at oversætte til andre sprog. Det handler ikke bare om at oversætte ord, men også om at forstå hvordan sætninger er sat sammen og hvorfor. En forfatter lægger meget tanke i hvordan han skriver sine sætninger, og hvordan de påvirker historien og læserens forståelse af karaktererne og handlingen. Derfor skal man virkelig have en forståelse for, hvordan man skal oversætte noget på bedst mulig vis, som forfatteren ville godkende, hvis han forstod det andet sprog. Jeg synes det kunne være fedt at komme til møder på forlag, hvor jeg kan præsentere de bedste af de bedste oversættere.