Jeg skal besøge potentiel arbejdsplads

Jeg leder pt efter et nyt job, faktisk ikke fordi jeg mangler et, men fordi jeg ikke er så glad for mit nuværende job. Jeg synes ikke at rigtig at jeg bliver præsenteret for de udfordringer jeg har brug for, og efter et halvt år, hvor tingene ikke rigtigt har ændret sig, så må det være tid til forandring. Jeg kan kun skabe forandringen selv, så nu er jeg jobsøgende. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde i en stor dansk virksomhed, og jeg kender faktisk en der arbejder et sted, hvor jeg rigtig godt kunne tænke mig at komme hen. Jeg har derfor aftalt en frokostaftale med ham på hans arbejde, hvilket er virkelig sødt af ham, han behøvede jo ikke at gøre mig den tjeneste. Jeg har også hørt at de skulle have en rigtig god frokostordning, den skal man jo heller ikke kimse af. Jeg er meget spændt på at komme derind og mærke stemningen, men det er også lidt nervepirrende og komme hen et sted, hvor man potentielt vil søge job senere hen. Jeg håber, at han vil introducere mig for nogle af dem han arbejder sammen med, og så gør jeg forhåbentlig et godt indtryk.

Kedelige konfirmationer

Er det bare mig, eller er konfirmationer ikke noget af det mest kedelig man kan deltage i overhovedet? Jeg tror virkelig kun at det er konfirmanden og forældrene der synes at konfirmationen er fed. Jeg blev skam selv konfirmeret og syntes at det var det fedeste i verden at være i centrum på den måde. Men når jeg kigger tilbage på det, kan jeg da godt se, at det kun kan have været mig og mine forældre, der syntes at det var super fedt. Jeg havde virkelig mange konfirmationer på skemaet sidste sæson, og problemet er, når de er langt væk, og man derfor skal bruge en weekend på en enkelt konfirmation. Min farbror har fået job i Viborg kommune, og hans datter, min kusine, skulle konfirmeres sidste år. Derfor måtte vi jo alle tage hele vejen til Viborg, hvor vi så overnattede fra lørdag til om søndagen, hvor konfirmationen fandt sted, og så kørte vi hjem igen sen søndag aften. På den måde blev hele weekenden brugt på noget, jeg fandt helt enormt kedeligt. Ja, måske lyder jeg åndssvag, men hvis man har været igennem mange konfirmationer på en enkelt sæson, lige som jeg, så tror jeg man kan forstå bitterheden.

Vi søger en tømrer

Min kæreste og jeg købte hus for et år tilbage. Et rigtig fint rækkehus, hvor vi havde plads til at stifte familie. Der var langt mere plads end vi før havde haft, og to børneværelser endda. Nu står vi så her, et år efter købet og har opdaget råd i trægulvet i stuen. Det er simpelthen så irriterende, og en tømrer søges nu omgående, så vi kan få udbedret skaderne, før der sker yderligere. Vi skal også have en sagkyndig ud, som kan vurdere hvorfor der er kommet råd i træet. Han skal også vurdere om det er noget de tidligere ejere står til ansvar for. Jeg ved ikke hvordan sådan noget fungerer, jeg skal bare have det råd fjernet fra mit hus, så hverken vi eller potentielle børn tager skade. En tømrer søges, som har masser af gode anbefalinger fra andre. Vi har før hørt dårlige historier om tømrere, der gjorde et virkelig dårligt stykke arbejde, og som så ikke var til at få fat på senere hen. Den situation skal vi bare ikke stå i. Vi skal have en der kan lave et ordentligt stykke arbejde til en god pris, og som heller ikke bruger al for lang tid på det.

Stor variation på catering

Jeg har været til en lille håndfuld konfirmationer sidste år, og hold da op, hvor er der stor forskel på den mad man får serveret til den slags begivenheder. Alle konfirmationerne blev holdt hjemme hos folk eller i et selskabslokale, hvor der så var catering på. Til nogle af konfirmationerne fik vi tallerkenanrettet alle retterne, så vi alle fik en individuel tallerken og ikke kunne tage mere end den ene portion man fik serveret. Til andre fik vi alting i en buffet, så vi både skulle hente forretten, hovedretten og desserten ved et langbord i et tilstødende lokale. Jeg synes at både buffet og tallerkenanretningerne havde deres positive og negative aspekter, og der var både en konfirmation var tallerkenanretningen ikke var særligt velsmagende, samt en anden hvor buffeten ikke var særlig velsmagende, og omvendt. Der var også en enkelt af konfirmationerne, hvor jeg faktisk tror at konfirmanden og forældrene var ret skuffede over kvaliteten af menuen, og det var virkelig synd, taget i betragtning, at de virkelig havde glædet sig og lagt meget tanke i arrangementet. Så sørg virkelig for at du får en god, personlig anbefaling, når du skal bestille catering, for det kan godt se flot ud på hjemmesiden og virksomheden kan selv snakke højt og flot om dem selv, men man ved aldrig helt sikkert, om man får det man har bestilt og regner med.

Dårlig timing

Min mand har lige fået nyt job. Det var faktisk ikke noget han havde planlagt, men han fik et tilbud, som han ikke kunne sige nej til, og så slog han til. Problemet var, at vi lige var flyttet ind i et nyt hus, som krævede meget renovering, og vi havde ligesom sat os for at det var vores nye projekt – at få renoveret det hus, så det kunne blive til vores drømmehus. Det nye job min mand har fået kræver rigtig mange rejsedage om året, også i weekenden. Det betyder, som du nok kan gætte, at jeg står med et hus, som er en smule faldefærdigt, og som vi ikke har tid til at renovere. Jeg kan jo ikke stå med det hele selv, jeg har også et job og børn som skal passes. Jeg tænker, at vi må betale os fra meget af arbejdet, men det er da også lidt irriterende, når vi havde sat os for at vi skulle renovere det selv og ikke betale for håndværkere. Jeg er virkelig glad på min mands vegne, men hold da op, hvor er det bare dårlig timet. Sådan er det nok hele livet, man kan ikke time alting, så det passer helt perfekt i ens planer.

Husk at bruge rygsæk

Kan man få en Fjällräven rygsæk, som er stærk nok til at have en computer, oplader, pung, nøgler, telefon og diverse i på samme tid? Jeg er ret vild med de klassiske rygsække, men kan ikke finde ud af om de er stærke nok til at holde på så mange tunge ting på én gang. Jeg har længe haft min pc i en skuldertaske, som ofte er endt rundt om armen når jeg tager den med rundt, og jeg får simpelthen så ondt i både ryg og arm. Så nu må det være tid til en ordentlig rygsæk, men jeg gider ikke ligne en idiot og gå rundt med en der er grimt og kikset. Jeg synes til gengæld at dem fra Fjällräven er rigtig cool, den ville jeg ikke føle mig kikset ved at gå rundt med. Jeg tror ikke at man tænker over, hvor dårligt det faktisk er for ryggen at gå rundt med en masse tunge ting i en taske på armen, men lige pludselig rammer det én, og så kan det gøre ondt i rigtig lang tid, uden at der er noget at gøre. Det er i hvert fald min oplevelse, og jeg vil meget gerne mindske varige mén.

Leder efter job efter sygeorlov

Jeg går i øjeblikket og leder efter job inden for bygge og anlæg. Jeg har ledt efter job i en længere periode. Mit problem er at jeg har haft problemer med min skulder i en længere periode og derfor ikke har kunne arbejde, men nu er jeg ved at være klar igen, og vil meget gerne ud på arbejdsmarkedet snart. Jeg arbejdede også med bygge og anlæg før min skade, men virksomheden jeg arbejdede for gik konkurs imens jeg var på sygeorlov, så nu skal jeg have fundet mig en ny virksomhed, og det er altså ikke så let som jeg troede det ville være. Min kone er også ved at være lidt træt af at jeg bare sidder herhjemme og er trist over ikke at have et job, og det kan jeg jo sagtens forstå, men jeg gør jo alt hvad jeg kan. Jeg leder og leder, og der er bare ikke nogen der vil have mig. Især når de hører at jeg har haft sygeorlov på grund af min skulder. Jeg tror ikke at mange er interesserede i en person der har problemer med skulderen. Igen, det kan jeg godt forstå, men jeg skal jo også have mig et job, og jeg synes at jeg er ret kompetent til at udføre arbejde nu, når man skulder har det ok igen.

Kan ikke finde cv skabelon

Jeg synes godt nok at det er svært at finde en god cv skabelon, så jeg tager gerne i mod forslag til hvor jeg kan finde den slags. Jeg er simpelthen så træt af dem der findes i word, for de er alle opbygget af tabeller, og hvis man bare vil lave en lille ting om i skabelonen eller skriver noget der er for langt, så går den helt i smadder. Jeg blev så sur på det den anden dag, jeg at jeg bare opgav at lave mit cv. Jeg har naturligvis et gammelt cv, men jeg synes ikke at opstillingen er så pæn længere, og jeg vil gerne have noget der ser lidt smartere ud, men det ville slet ikke lade sig gøre. Jeg har arbejdet for en virksomhed, med et meget langt navn, og jeg kunne slet ikke få navnet til at passe ind i skabelonerne uden at de blev helt underlige at se på og hoppede ned på næste linje. Er det virkelig så svært at finde en ordentlig cv skabelon? Det kan da ikke være rigtigt. Jeg leder i hvert fald videre, og håber at der dukker noget nemt og pænt op, og så hører jeg gerne på forslag fra andre der har en god skabelon.