Forfærdeligt arbejdsmiljø

Mit arbejdsmiljø er uhyre vigtigt for mig. Jeg har siden jeg startede med at arbejde som 15 årig selvsagt haft en hel del forskellige jobs, og jeg har virkelig oplevet lidt af hvert i forhold til arbejdsmiljø gennem årene. Mit allerførste arbejde var som opvasker på en lille lokal café, hvor rummet jeg stod i var malet skrig gult og sådan cirka 1 gange 3 meter uden vindue eller udluftning. Det var virkelig klaustrofobisk for ikke at sige varmt og indelukket. Til gengæld var min chef en rigtig sød mand, der behandlede mig rigtig pænt, så det gjorde det selvfølgelig mindre slemt. Da jeg var i mine tidlige tyvere fik jeg så et job i en lokal og ret eksklusiv tøjbutik. Jeg var virkelig glad for at have fået jobbet, og jeg glædede mig til at være omgivet at lækkert modetøj hver dag. Men det viste sig hurtigt at indehaveren var mere eller mindre psykopat. Hun sad dagen lang og holdt øje med mig på overvågningskameraet, og ringede så op i butikken i tide og utide med kommentarer til den måde jeg udførte arbejdet på. Jeg fik heller ikke lov til at få en frokostpause, og skulle gøre butikken ren i min egen tid. Det var helt absurd, og helt sikkert det værste arbejdsmiljø, jeg nogensinde har oplevet.

Store forskelle på byggesagsgebyrer

Jeg må sige at jeg er ret skuffet over, hvor store forskelle der kan være på kommuner, når det kommer til byggesagsgebyrer. Både min kammerat og jeg er i gang med at lave store renoveringer på vores huse, som vi har skulle søge tilladelse til. Ikke nok med at min sagsbehandling har trukket enormt meget ud i forhold til min vens, så er er mine byggesagsgebyrer også markant større end hans. Vi har haft byggeprojekter inden for de samme beløb og samme type af ansøgning, så jeg forstår ikke at jeg både skal have en længere sagsbehandling og en langt større regning. Jeg ved ikke rigtig om det er noget jeg skal klage over eller om jeg bare skal bide den i mig. Det er ikke fordi det er et kæmpe beløb, men af princip synes jeg det er unfair at jeg skal betale markant mere. Hvis jeg klager vil sagsbehandlingen sikkert også tage virkelig lang tid, og det koster sikkert også penge at klage. Men af princip har jeg virkelig lyst til at klage over det. Jeg synes man skal kigge på sagsbehandlingstider og gebyrer i kommuner og forsøge at strømline dem noget mere, så alle får en fair behandling.

Netop flyttet til Århus

Jeg er netop flyttet til århus med min kæreste, da han har fået tilbudt et rigtig godt job i århus, som han ikke kunne sige nej til. Jeg var meget i tvivl om jeg skulle flytte med, da jeg er en rigtig københavner, og jeg var sikker på at jeg ville dø af skræk over at bo i sådan en lille by og ikke have mine venner tæt på. Derudover skal jeg jo også selv finde et job i århus, og det er heller ikke helt nemt. Men jeg må faktisk sige, efter at have boet her i to måneder, at jeg er positivt overrasket over hvor dejlig byen er. Jeg havde mest angst over hvor lille byen er, og om jeg meget hurtigt ville føle mig indelukket, men det gør jeg faktisk ikke. Det er helt tydeligt at mærke, at byen er mindre og at man ikke skal cykle særlig langt, før man har ramt den anden ende af byen, men det gør egentlig ikke så meget som jeg frygtede. Nu skal jeg bare have fundet et job, for jeg skal da nok først blive rigtig deprimeret, hvis jeg ikke kan finde et job. Men det er jeg nu ikke så nervøs for.

Ny frokost!

Jeg er lige ved at blive skør af den frokost menu vi har på mit arbejde at jeg i protest er begyndt at tage min egen frokost med og nægte at betale for den vi får på arbejdet. I mine øjne er frokosten på arbejdet en meget vigtig halv time, hvor man kan få ladet sine batterier op på ny og få det meste ud af resten af dagen. Dette kræver naturligvis sund og nærende mad, såsom salater og kvalitetsprodukter, der ikke er super forarbejdede. Det er netop hvad vi får på mit arbejde. Varme retter der flyder i rundt i flødesovs 90 % af gangene, hvide ris eller pasta og en kedelig salat lavet af iceberg salat, tomater og agurk. Og det er virkelig ikke en overdrivelse. Jeg har nu stoppet min betaling af frokosten på arbejdet og tager selv min egen frokost med. Det kan være alt fra et par rugbrødsmadder til kyllingebryst og en lækker salat, og mine kolleger er altid meget misundelige, når jeg sidder der med min lækre frokost. Jeg tænker at foreslå dem, at vi laver et kollektivt boycott af vores frokost menu, så vi kan få noget nyt og lækkert at spise til frokost.

Svært at finde job

Det er godt nok svært at finde ledige stillinger efter jeg har endt min uddannelse, og det finder jeg faktisk foruroligende. Jeg har nu i 5 år læst både en bachelor og en kandidat inden for et område, hvor jeg tænker, at jeg sagtens ville kunne finde et job, men nej, det er simpelthen ikke til at støve op. I hvert fald ikke med den erfaring jeg har. Jeg har naturligvis haft diverse studiejobs, hvilket er ret vigtigt at have når man læser, men de har ikke haft super høj relevans for hvad jeg læser. Jeg ved at flere og flere virksomheder i højere grad kigger på, hvilken erhvervserfaring man i har i forhold til om man har gode karakterer på sit studie, og det synes jeg er lidt grotesk. I hvert fald så kræver mange af de jobs der bliver slået op at man har 2-3 års erfaring inden for sit felt, og det har jeg jo ikke, især når jeg ikke har haft et relevant studiejob. Så det der er tilbage er jo de her graduate stillinger, som også er super svære at få fingrene i. Så jeg må sige, at jeg er lidt på bar bund. Måske jeg skulle udvide mit søgefelt lidt og håbe at der dukker noget op, som måske har en brøkdel relevans i forhold til det jeg gerne vil lave.

NYC til foråret

Jeg har lige modtaget en rigtig dejlig gave fra min mor. Jeg er for øjeblikket i fuld gang med at skrive speciale, og regner med at færdiggøre det til starten af Marts, hvor efter vi så skal op og forsvare det i løbet af Marts. Hun er rigtig stolt af at jeg bliver færdig som sociolog, hvilket da også er ret sejt, hvis jeg selv skal sige det. Det har også været et langt og sejt træk, som jeg virkelig er begyndt at glæde mig til bliver overstået. Det er jo ret fantastisk rent faktisk at kunne gå ud i verden, og kunne kalde sig sociolog. Nå, men tilbage til gaven fra min mor. Hun har sku’ valgt at give mig en tur til New York, nærmere betegnet Manhattan til April, når eksamen for håbenligt er veloverstået. Jeg har derfor tænkt lidt over, om jeg ikke skulle sælge min gamle bil på en bil auktion på nettet. Det er nemlig sådan at jeg i forvejen bruger den alt for sjældent, da jeg cykler alle steder hen, og jeg kunne derud over virkelig godt tænke mig, at have nogle penge på lommen, så jeg også kan invitere min mor lidt ud og spise, når vi kommer til New York. Og så vil jeg jo også gerne shoppe en hel masse, og det koster jo også penge.

Er en bil nødvendig?

Min kæreste og jeg har ret forskellige meninger om hvorvidt vi har brug for en bil eller ej. Vi bor inde i byen, på Frederiksberg, nærmere betegnet og har en datter på nogle måneder. Min kæreste mener, at vi skal have en bil, men det synes jeg virkelig ikke er nødvendigt. Er jeg skør? Da vi ikke havde et barn mente han også at vi skulle have en bil, og der synes jeg at han var helt skør. Hvorfor havde vi dog brug for en bil når vi boede i byen? Det kan jeg virkelig ikke se. Det er dyrt, besværligt med parkering og dårligt for miljøet. Hvorfor ikke bare hoppe på cyklen eller tage offentlig transport, det er da langt nemmere efter min mening. Min kæreste er nu gået all in og kigget bilsalg hjemmesider. Jeg kan da godt se, at det er langt mere belejligt at have en bil, når man har en baby, men igen, hvorfor i bare tage det offentlige? Mine forældre, som har en bil, bor også ret tæt på os, så vi kan jo altid låne deres bil, hvis vi får brug for det. Nu må vi se, min kæreste slår nok til på et bilsalg uden at jeg kan nå at sige noget til det, og så bliver jeg sikkert glad for den bil alligevel.

Stresset veninde

Jeg er i gang med at lede efter catering til en nytårsmenu til 15 mennesker, gerne under 350 kr. per person. Jeg skal overbevise min veninde om, at hun ikke skal stå for madlavningen i år, for det stresser hende altid vildt meget ud. Hun har de sidste to år lavet nytårsmenu til en gruppe på omkring 15 piger, og hun siger hvert år at hun sagtens kan magte det, men når vi så kommer til dagene inden og især på selve dagen, så bliver hun simpelthen så stresset, hvilket ender med at vi bliver halvt uvenner over et eller andet åndssvagt. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor hun er så insisterende på at lave maden hvert år, det er som om hun gerne vil bevise et eller andet over for alle os piger, men er jo ligeglade med hvor vi får maden fra. Vi vil hellere have en glad og ustresset veninde. Så kigger jeg på catering af nytårsmenu og håber på at kunne snige den ind og overbevise hende om, at det er den bedste ide at bestille noget ude fra i år. Hvis ikke, så må vi hive nogle flere veninder ind, som kan hjælpe med maden, så jeg ikke står med hende alene på dagen, for det kan jeg ikke overskue.

Julestress

Nu er der efterhånden ikke længe til at det er juleaften, og jeg kan love dig, at en mor til tre, som jeg er, har travlt og er stresset i disse dage med at planlægge, købe gaver, lave huskelister, gøre rent, lave mad og jeg ved ikke hvad til juledagene. Der er jo allerede et hav af arrangementer, for ikke at nævne alle de arrangementer som børnene skal til, som juleafslutninger i skole, fritidshjem og børnehjem, og så også alle julearrangementerne i deres sportsklubber. Og så er der jo vores egne arrangementer med venner og arbejde, for ikke at tale om alle de ting vi er inviteret til med familien. Også den del af familien der bor i Jylland og på Fyn. Der ud over skal jeg jo købe gaver til alle ungerne, og det er noget så vigtigt, at de ikke bliver misundelige på hinandens gaver, så der er ret meget strategi i hvilke gaver der skal købes. For at undgå de helt store scener juleaften, er vi efterhånden så småt begyndt at give dem mere eller mindre de samme ting, og så bare i drenge og pigefarver eller versioner. Vi giver dem f.eks. alle en børnekuffert i år, og den har vi så købt i blå, grøn og pink. Og det er jo dejligt, at mange ting efterhånden kan købes på nettet, så man i det mindste ikke også skal stresse over at gå i butikker.

Stort nytårsselskab

I år skal jeg holde nytårsfest med min veninde. Det plejer at være os der arrangerer nytårsfesten, og så inviterer vi omkring 12 mennesker til middag, og flere til festen efterfølgende. Vi er altid hjemme hos hende og så er det til gengæld mig der står for 3-retters middagen. Jeg elsker at lave mad, men det er lidt af en opgave at lave 3 retter til så mange mennesker. Det var ligeledes planen i år at jeg skulle lave nytårsmenu og hun lagde hus til. Vi startede med at være 10 på gæstelisten til middagen, men nu er vi pludselig gået hen og er blevet 25, ja 25! Jeg kan simpelthen ikke overskue at lave middag til 25 mennesker, så nu leder jeg efter nogle der laver en lækker nytårsmenu i Købehavn til maks. 300 kr. per kuvert. Det bliver altid lidt dyrere når man bestiller det udefra, men hvis folk ikke vil betale det, så må de blive væk. Det er stressende nok i forvejen at lave mad til 12 mennesker. Hvis jeg skal være helt ærlig synes jeg også at 25 mennesker til middag er lige i overkanten, men det er nu sådan det er blevet, man kan jo ikke rigtig afinvitere folk.