Brug for en ferie

Jeg har snart brug for at komme på ferie. Jeg kan mærke at jeg virkelig er ved at være tung og træt i hovedet, og har brug for fornyet energi. Det kan måske også have noget med mit nuværende arbejdsmiljø at gøre, og ikke bare at jeg har meget at se til. Det mener min familie i hvert fald når vi snakker om mine arbejdsforhold. Men jeg tror nu det er vigtigt ikke at være så sart og bare være arbejdsom. Men det kan måske godt være at jeg skal være lidt mere opmærksom på min mit arbejdsmiljø. Vi har aldrig udfyldt en arbejdspladsvurdering. Jeg ved ikke engang om det er et krav. Er det mon det? Det er små ting som de stole vi sidder på, vores bordplads og den daglige støj. Vi sidder i et stort åbent kontorlandskab, hvor folk til tider hører lidt for høj musik. Jeg synes dog det er svært at sige noget til, det bryder jeg mig ikke om. Især når det ikke virker til at andre har et problem med det. Men måske de går rundt med de samme problemer, uden at sige noget om det, ligesom mig. Det er ikke til at sige.

Skal jeg starte eget bureau?

Jeg overvejer lidt om jeg skal starte mit eget oversættelsesbureau. Eller rettere sagt, jeg overvejer det faktisk meget. Jeg har arbejdet freelance et stykke tid, hvor jeg har oversat par novellesamlinger og kortere tekster på f.eks. hjemmesider. Men jeg kunne godt tænke mig at oversætte nogle bøger, og samtidig kunne tilbyde at oversætte dem til flere sprog end spansk. Derfor tænker jeg at åbne et oversættelsesbureau, og finde de allerbedste oversættere på markedet. Og det er faktisk ikke nemt, skal jeg sige jer. Jeg har før arbejdet med folk, der ikke forstod det håndværk, hvis man kan tillade sig at kalde det for et håndværk, at oversætte til andre sprog. Det handler ikke bare om at oversætte ord, men også om at forstå hvordan sætninger er sat sammen og hvorfor. En forfatter lægger meget tanke i hvordan han skriver sine sætninger, og hvordan de påvirker historien og læserens forståelse af karaktererne og handlingen. Derfor skal man virkelig have en forståelse for, hvordan man skal oversætte noget på bedst mulig vis, som forfatteren ville godkende, hvis han forstod det andet sprog. Jeg synes det kunne være fedt at komme til møder på forlag, hvor jeg kan præsentere de bedste af de bedste oversættere.

Kør selv ferier er de bedste

Siden jeg var barn, har jeg altid været på kør selv ferie i Europa med min familie, og det er altid noget jeg virkelig har nydt. Vi har været alle steder i Europa i bil, og det giver bare en dejlig frihed at tage bilen med. Jeg ved godt at turen er længere når man kører i bil, i forhold til hvis man fløj derhen, men jeg synes virkelig også at bilturen bliver en del af ferie man husker tilbage på. Jeg ved selvfølgelig godt, at hvis man let får køresyge, så er en bilferie nok ikke det sjoveste, men jeg fik altid set film og læst bøger og snakket med familien på turen, så jeg syntes det var skønt. Resten af familien fik heller ikke køresyge, så det var altid en perfekt måde at tage på ferie på for os. I år tager jeg med familie på kør selv ferie til Tyskland, denne gang med min egen familie, min mand og mine børn. Derfor er jeg ret spændt på hvad de vil synes om at rejse på den måde, og det er også derfor at vi bare tager til Tyskland i første omgang. Så finder vi ud af om det er en succes eller ej.

Ledige stillinger i den kreative branche

Min søster går og kigger efter ledige stillinger inden for den kreative branche i øjeblikket. Men det er vist lidt sværere end hun havde regnet med. Hun har altid været meget kreativ min søster. Hun har malet en del og lavet kunstudstillinger, hvor hun faktisk har solgt en del malerier. Så er hun også rigtig dygtig grafisk og havde i en årrække sin egen grafiske virksomhed. Men nu er hun vist blevet træt af at arbejde for sig selv, og kunne godt tænke sig at komme ud og blive inspireret blandt andre kreative mennesker. Det har hun jo aldrig rigtig prøvet, da hun altid, på forskellige måder, har arbejdet for sig selv. Det interessante bliver om hun kan finde en ledig stilling hun er tilfreds med. Hvis man altid har arbejdet for sig selv, hvor man har skabt nogle faste rutiner osv., så kan det godt være svært pludselig at stå til ansvar for andre mennesker og have en chef der bestemmer over en. Til gengæld må det være rart at få en fast indkomst, især når hun nu har fået et barn. Der skal man virkelig sørge for at man kan tjene til føden, ikke bare for sig selv, men for et andet menneske.

Investering i taske

Jeg har besluttet mig for at investere i en rigtig lækkert lædertaske, i god kvalitet, som kan jeg bruge hver dag i flere år, og som kun bliver lækrere med tiden. Én ting er at beslutte sig for at investere i en lædertaske, noget andet er så at finde den helt rigtige. For det skal altså gennemtænkes hvis jeg skal være glad for den i mange år. Jeg vil gerne have en lædertaske som jeg kan have min 14 tommer arbejdsomputer i, så jeg kan tage den med hjem og arbejde hjemmefra en gang i mellem. Derudover skal den have både en lang strop, så jeg kan have den på skrå på ryggen, men også kortere stropper, så jeg kan bære den lidt mere elegant i hånden. Derudover skal den være en farve, som jeg ikke bliver træt af i længden, men ikke sort, det bryder jeg mig ikke om. Den skal helst være brun eller blå, og ikke i en alt for lys version. Derudover må den gerne have nogle nitter på bunden, så den ikke bliver for beskidt og ulækker af at stå på gulvet, og så den nemt kan tørres af, hvis der kommer lidt skidt på.

Formel 1 til Sommer

Hvad ved du egentlig om Formel 1? For jeg må jo blankt erkende, at jeg absolut ingenting ved om det! Grunden til at jeg spørger er af to årsager. Den første er at jeg ved et tilfælde faldt over et billede af “Hulken”, aka Nico Hulkenberg, som jeg må indrømme, at jeg synes er en vældig flot ung mand. Den anden årsag er, at jeg er inviteret til at se Formel 1 i Monaco til sommer, og så slog det mig pludselig, at jeg jo intet ved om det, og at jeg faktisk godt kunne tænke mig, at lære lidt om det, før jeg rent faktisk står på tribunen i Monaco og hepper. Så derfor har jeg da lige lavet lidt research om formel 1 (Og Hulken), så jeg er helt opdateret. Du må endelig skrive i kommentarfeltet, hvis der er et eller andet, som jeg har misforstået, ik’? Formel et skulle være det mest fornemme løb i motorsport i verden, og er så vidt også verdensmesterskabet? Formel et løber, ligesom mange andre sportgrene over en sæson, og den starter i Marts og slutter i November, og de løb der køres undervejs kaldes for “grand prix”. mange kender nok den danske formel 1 kører jan Magnussen, og jeg har så lige fundet ud af, at hans søn Kevin Magnusen også kører Formel 1 løb. Hulkenberg, som jeg jo også er lidt interesseret i, kørte sit første løb i 2010, og han kører nu for holdet Force India. Finalen kørtes så vidt jeg ved i November i år i Abu Dhabi og blev vundet af Mercedeskøreren Lewis Hamilton med 384 point. Men hvor mange point har den bedste nogensinde fået? det kan jeg simpelthen ikke finde nogle steder på nettet. Smid gerne en kommentar, hvis du ved det!

Planlægning af julefrokost

Jeg skal igen i år arrangere julefrokost hjemme hos mig. De sidste år har vi været en større gruppe af piger hjemme hos mig, hvor vi holder et brag af en julefrokost. Jeg har den største lejlighed, så derfor bliver det altid hos mig, hvilket jeg har det helt fint med. Vi har prøvet forskellige modeller i forhold til selve maden. Første gang stod jeg for alt maden selv, det var altså ikke sjovt, og alt for besværligt og stressende. De sidste to år har alle medbragt en ret hver, men det er som om det ikke rigtig fungerer. Kvaliteten af maden er meget forskellig fra person til person, hvilket er lidt ærgerligt. Derfor leder jeg nu efter nogen der kan levere julefrokost i København til en rimelig penge. De andre piger er enige i, at vi finder noget julefrokost her i København, men det er bare lige at finde noget alle er tilfredse med. Nogen vil gerne have flæskesteg og nogen vil gerne have and, mens andre vil have fisk. Jeg er faktisk ret ligeglad med hvad vi får, bare det er nogenlunde julet. Jeg tænker at de fleste leverandører af julefrokost i København kan sammensætte en god menu, som passer til alles smag.

Vinter-hobbyer

 

Jeg er lidt bekymret for at det er ved at blive vinter. Det lyder måske lidt mærkeligt, og det er det måske også. Jeg kender hvert fald mange danskere, som ligefrem glæder sig til, at det bliver koldere udenfor, og man rigtig kan ”hygge sig” inden døre. Min gode ven sagde sågar, at hun foretrak vinteren, for skulle man ikke have dårlig samvittighed over at lave ingenting. Jeg har det helt omvendt. Når det er mørkt og koldt udenfor, så bliver jeg simpelthen så træt og ugidelig, og så får jeg netop dårlig samvittighed, over bare at ”fede den” indenfor. Jeg håber virkelig ikke, at denne her vinter bliver ligeså hård, som jeg syntes at sidste vinter var. Det var som om den bare blev ved og ved. Men for at undgå at blive helt ”vinter-depri”, så har jeg besluttet mig for at få nogle hobbyer, som kan holde mig lidt i gang vinteren over. For det første har jeg meldt mig ind i et fitnesscenter, så jeg er sikker på at få rørt mig lidt, og så har jeg besluttet mig for at finde en ny bil på et online bilsalg. Det kan jo godt tage lidt tid at finde den helt rigtige bil til de rigtige penge. Så det tænker jeg vil være en god ting, at bruge tid på vinteren over.

Det er revolutionerende

Har du hørt det revolutionerende!? Det har du sikkert, og det er som sædvanlig bare mig, som er håbløst bagud. Det jeg syes som er så fantastisk revolutionerende er at man nu kan få vælg selv tv kanaler! Jeg havde ikke hørt om det, før jeg sad hjemme hos min veninde den anden dag, som bare blev ved med at zappe rundt mellem alle mine yndlingskanaler, og jeg må sige at jeg altså blev noget overrasket. ”Normalt” har man jo bare en fast størrelse tv pakke, med en masse kanaler, og deriblandt en masse man ikke gider se. Men nu kan man altså selv sammensætte sine tv kanaler, og det er i mine øjne temmelig revolutionerende! Især nu hvor vejret er begyndt at blive koldt og gråt, så synes jeg altså at det er ekstra optur at tænke på, at man kan få en hel masse gode tv kanaler, og dermed slippe for alt det man ikke gider se. Jeg har derfor besluttet mig for, at jeg da helt klart skal have vælg selv tv kanaler. Så kan jeg jo hygge mig ”igennem” alle de grå og triste vinter måneder, uden at skulle irritere mig over alle de kanaler man ikke ser.