Jeg opdagede et salg

Jeg opdagede lige et salg af en brugt bil. Men hvordan opdager man det? Og giver det overhovedet mening? Hvorfor stiller jeg selv alle disse spørgsmål? Det kunne være fordi, jeg selv synes det er lidt underligt. Men det er rigtigt. Jeg opdagede et salg af en brugt bil. Du kan blive ved med at spørge, og jeg kan blive ved med at spørge, jeg kan blive ved med at spørge for dig, for det er jo egentlig mig der spørger, når du spørger, men jeg spørger for dig. Så det er dig der spørger, når jeg spørger, når du spørger, og jeg spørger, og jeg kan ikke finde rundt i det mere, men altså, det er sådan, at jeg faldt over et salg af en brugt bil. Det lyder umiddelbart godt, selvom jeg ikke ved hvad der er så godt, men jeg ved, at det kunne være godt, og måske er det lige netop så godt, at jeg ved, at jeg skal fortælle dig, at jeg opdagede et salg af en brugt bil. Hvad siger du til det? Er det ikke bare godt? Eller er det i virkeligheden det modsatte, eller måske bare ligegyldigt? Jeg opdagede i hvert fald et salg af en brugt bil.

Det stod på skiltet

Det var biler til salg. Det var det der stod. Jeg husker det, og jeg tænker lidt over, hvorfor jeg ikke gjorde noget ved det, det at stå der og læse på skiltet. Jeg kunne jo let være gået ind og sagt ”jeg vil gerne se på jeres biler til salg”. Jeg skulle bare bevæge fødderne. Så ville jeg træde ind i butikken, jeg ville hilse på sælgeren, og jeg ville kigge på bilerne, og tænke, at det var da godt nok heldigt, at jeg lige så det skilt med biler til salg. Hvad nu? Jeg gjorde det jo ikke. Jeg gik videre. Men det er klart, for hvad skulle jeg gøre? Jeg ved det ikke. Jeg kunne jo ikke bare gå ind. Der var lukket. Næste gang. Jeg må gøre det næste gang. men måske bliver der ikke en næste gang, for jeg går aldrig den vej, og jeg kan ikke huske, hvor det var. Så må jeg vel finde et andet sted med biler til salg, det kan være der er et. Men hvor? Hvilket? Jeg må bare gå videre, måske blive ved med at gå, indtil jeg finder et sted med biler til salg. Nej, jeg tror jeg vil spise en mad.

Hvilke internet er bedst?

Jeg står og skal til at flytte fra min gamle lejlighed og i en ny om en måneds tid. I den forbindelse vil jeg gerne have noget nyt internet. Jeg spiller en del computer og det meste foregår online og derfor vil jeg gerne have det bedst mulige internet.

Jeg ved godt at det afhænger af hvor man bor, i forhold til hvad for noget internet man kan få. Men jeg har hørt at internet bredbånd skulle være det mest stabile og det hurtigste internet. Er det rigtig? Jeg har selv prøvet at Google internet bredbånd og de andre forskellige muligheder for at få internet, men syntes ikke jeg kan få et entydigt svar.

Der hvor jeg bor nu har vi et okay bredbånds internet, men jeg er ikke helt tilfreds med hastigheden og somme tider er det også ret ustabil. Så nu hvor jeg skal flytte vil jeg gerne have det bedst mulige internet. Derfor kunne jeg godt tænke mig at hører hvad I derude har erfaringer med og hvad for noget internet i mener er det bedste og fra hvilken udbyder får man det hurtigste og mest stabile internet. Håber på en masse gode indlæg og kommentarer, da jeg jo snart skal have taget en beslutning. Tak.

Svær Champions League lodtrækning til Real Madrid

Som kæmpe Real Madrid fan så jeg selvfølgelig i spænding frem til lodtrækningen i Champions League hvor vi kunne trække enten Bayern München, Atletico Madrid eller Chelsea. Som i nok ved så trak vi Bayern München, hvilket nok var den sværeste modstander af de tre. Personligt havde jeg nok helst set dem trække Chelsea, med vores gamle træner, Mourinho i sædet, da jeg tror at vi havde haft den største mulighed imod dem. Vi har jo to gange i den hjemmelige liga tabt til Atletico Madrid så dem har vi ikke et særligt godt tag på. Men nu blev det altså Bayern München i Champions League semifinalen. Det bliver to rigtig seværdige hold, men jeg tror bestemt også vi har en reel chance for at gå videre. Bayern har ikke spillet med samme overbevisning siden de sikrede sig titlen i den hjemmelige liga og derfor er de måske ikke det samme sted rent tændingsmæssigt som Real Madrid, eftersom La Liga er helt åben endnu. Men på dagen bliver det marginaler og det hold som formår at være skarpest som vinder. Jeg glæder mig i hvert fald til 2 rigtige gode Champions League kampe i slutningen af April, forhåbentlig med Real Madrid som den ene finalist.

Noget med Grønlands økonomi

Der er en masse rejser til Grønland, og nogle af dem er endda billige, og det er noget, som mange er glade for. Jeg tror for eksempel, at Grønland er meget glade for det, fordi de får turister til landet, og til isen, og til sælerne, og bjørnene og til de små byer, og til det vand der omgiver dem, og de må være meget meget glade for det. Grunden til, at der er så mange rejser til Grønland, er jo, at der er efterspørgslen, hvilket vil sige, at der må være en del, der gerne vil til Grønland. Dette vil sige, at Grønland må være et sted, som folk gerne vil hen, af en eller anden grund. Og jeg kan sige, at det med, at der er så mange rejser til Grønland, kan betyde alt for Grønlands økonomi, måske ikke så meget fordi, rejserne udgør hele Grønlands økonomi, men fordi de udgør så stor en del af økonomien, at økonomien ville vælte, hvis ikke der var alle de rejser. Men det kan jo også bare være, at det er noget helt andet, og at det med økonomien, er helt anderledes, at det fungere helt anderledes. Det kunne jo være.

Få gode jobs

Ok, hvis jeg skal være helt ærligt, og det er jo faktisk lidt nemmere på sådan en blog som denne, hvor man har mulighed for at 100 procent anonym, så har jeg faktisk aldrig været den dygtigste i skolen. Jeg har også gået på en privat skole, hvor niveauet var rigtigt højt, men blandt mine venner og veninder har jeg faktisk altid været den, der har haft mest svært ved det, og som har måtte kæmpe hårdest for at få de samme resultater som de andre i klassen. Det har selvfølgelig altid været hårdt at føle sig lidt bagefter de andre, men noget jeg helt sikkert har lært, af ikke at være sådan super brainy er, at jeg skal kæmpe for at nå resultater, og det har betydet, at jeg har opøvet en ret stærk selvdisciplin. Det har også betydet, at jeg i dag er kommet rigtigt langt uddannelsesmæssigt, og faktisk en del længere end de flest af mine venner tilbage fra folkeskolen og gymnasiet. Jeg fik for eksempel tildelt en ph.d. i biokemi, som jeg er ved at færdiggøre, og mine venner er meget stolte af, hvor langt jeg er kommet. Men fordi jeg snart er ved at være færdig, skal jeg til og i gang med at søge bioanalytiker job. Jeg har nemlig ikke fået tilbudt en stilling som forsker på universitetet. Så jeg skal i gang med at skrive ansøgninger og søge jobs. Det bliver spændende, men jeg er også lidt bange, fordi der er så mange dygtige derude om de få gode jobs.

Hvad skal jeg blive?

Jeg er en frisk pige på 16, som går i tiende klasse i Snekkersten. For nylig blev vi i min og parallelklassen bedt af vores ”uddannelsesvejleder”, om at lave en liste over de forskellige jobs vi godt kunne tænke os, og så skrive en forklaring på, hvorfor det var, at vi lige præcis gerne ville have det job.

Jeg må indrømme at jeg faktisk ikke ar tænkt sådan vildt meget over, hvad jeg gerne vil arbejde med, fordi for mig, så er det dér med at have et job, noget der ligger langt ude i fremtiden. Det eneste jeg ved lige nu er sådan set bare, at jeg gerne vil på Snekkersten Gymnasium med alle mine venner og veninder, og så har jeg faktisk ikke tænkt så meget mere over fremtiden end det.

Men vi blev altså mere eller mindre tvunget til at tænke over, hvad vi gerne vil være, og så fandt jeg på et par forskellige forslag. Min førsteprioritet var lægesekretær job, for det arbejder min mor som, og hun er rigtig glad for sit job. Hun synes det er spændende, og så har hun også nogle gode arbejdstider.

Min anden prioritet var så lærer, for det er min far, og selvom han synes det kan være hårdt, så er han i det store hele også rigtig glad for det. Så nu må vi jo se, og jeg går hen og bliver en af de to ting, når jeg ”bliver stor”.

Tid til kørekort

 

OK, jeg har en indrømmelse, jeg føler, at jeg liver nødt til at gøre, og hvilket bedre forum at sige noget, man har holdt skjult i årevis, end på en blog, hvor man kan være helt anonym?. Min indrømmelse er, at jeg faktisk ikke har et kørekort, og det på trods af at jeg har kørt il i en del år efterhånden. Jeg ved godt at det er uansvarligt og alt muligt, men sagen er den, at jeg er vokset op på landet, hvor jeg har lært at køre af min far: Landet var det perfekte sted, at lære at køre, da der jo ikke var så mange biler, som jeg kunne udgøre en fare overfor. Der kunne jeg stille og roligt øve mig, uden at skulle blive stresset af tilstedeværelsen af andre biler heller.

Men nu er sagen så den, at jeg virkelig godt kunne tænke mig, at komme på kør selv ferie til sommer i udlandet, og derfor bliver jeg altså nødt til at have mig et kørekort inden, og det af to årsager: 1. Jeg kan ikke få lov til at leje en bil uden at fremvise et kørekort, og jeg kan risikere at komme i spjældet frygter jeg, hvis jeg skulle blive stoppet i et fremmed land uden et gyldigt kørekort.

Den rene volapyk

 

Jeg ved ikke, hvordan du har det, men i min verden, er sådan noget som en ”opsparing” nærmest det samme som volapyk. Lige siden jeg var lille, har jeg elsket den der følelse af at bruge penge, og jeg kan ligeså tydeligt huske, hvordan jeg brugte min aller første opsparing på halvtreds kroner, ligeså hurtigt som jeg overhovedet kunne komme til det. Jeg kunne nemlig få lov til at købe en masse Barbie af en nabopige, som vist havde fået af vide af sine forældre, at hun skulle forbarme sig over min lille, sølle pose penge.

Og det med aldrig at have en opsparing, eller hvert fald have den i meget, meget kort tid, er noget der har fulgt mig helt ind i voksenlivet. Jeg kan nærmest ikke tåle at have penge stående, og føler sådan et kæmpe behov for at bruge dem med det vuns. Det er også derfor, jeg har besluttet mig for at sælge min bil på bil auktioner. Jeg vil nemlig rigtig gerne på sommerferie, og købe en masse fedt tøj til ferien, og derfor tænker jeg, at det vil være mega oplagt, at sælge bilen på en online auktion. Der kan jeg selv bestemme mindsteprisen, og dermed sørge for at få hvad jeg selv vil have for den.

Jeg har ændret mening

Da jeg var barn rejst min familie og jeg altid afsted på sommerferie, på den måde at vi ville bo et eller andet lækkert sted i verden i noget der hedder en RCI lejlighed. RCI er en virksomhed der forvalter timeshare lejligheder over hele kloden. Min far havde nemlig engang fået en ”hjerneblødning” og købt tre årlige uger i Sydafrika gennem RCI, og så kunne man for et mindre beløb bytte disse uger til hvilket som helst sted i verden. Denne behagelige og forholdsvist luksuriøse måde at rejse på, har betydet, at jeg altid har set lidt ned på folk, der tog på camping, for i mine øjne, var det på ingen måde ligeså godt som at have en timeshare. Men nu hvor jeg selv er blevet voksen, og har fået et bedre begreb om penge, har jeg ændret min præferencer i stor stil. Jeg er nemlig blevet vild med camping. Det havde jeg alligevel ikke troet at jeg skulle blive, men da min kæreste introducerede det for mig, fandt jeg jo lynhurtigt ud af hvor fedt det er. Man er fri på en helt anden måde, og det er bare en super tæt og hyggelig måde at være sammen på. I år skal vi derfor på camping Italien og jeg glæder mig helt vildt allerede.